Såfremt du har en problemstilling som ikke er beskrevet nedenfor ! Skriv ind til os på info@printstation.dk, så gør vi alt for at løse problemet og dele det med vores kunder.

Oversigt
• Blækniveau på din printer !
• Hvordan finder jeg det rigtige blæk til lige netop min printer ?
• Transportering af tomme blækpatroner til genopfyld !
• Hvornår er min blækpatron tom ?
• Opbevaring af fyldte blækpatroner !
• Min blækpatron indeholder masser af blæk med laver mange striber ved udskrivning !
• Canon Pixma IP4200/IP5200 – nulstilling af patroner !
• Canon Pixma MP 500/800 - nulstilling af patroner !
• Epson patroner med chip !
• 10 gode råd !

Ingen accept af Genfyldte patroner !
Igennem lang tid har vi nu fået diverse problemstillinger ind i forretningerne. Vi støder daglig på nye problemer. I mange tilfælde er fejlene kortvarige softwarefejl, som automatisk forsvinder bare man slukker og tænder henholdsvis printer og computer. Prøv derfor at gøre dette, når problemet opstår. Et andet eksempel er problemer med accept af patronern når du sætter i maskinen første gang efter genfyldning. Tag patronen ud og sæt den i igen. Efter nogle gange løser problemet af sig selv.

Blækniveau på din printer !
Det er de færeste printere, der ved præcis hvor meget blæk, der er i din printer. Den bedste måde du kan sikre dig du bruger al din blæk, er ved at lade den printe, indtil udskriften bliver dårlig. Når den er dårlig, og du ved du har brugt printeren regelmæssigt, laver du et renseprogram på din printer. Dette sørger for at frigive de små dyser for indtørretblæk, hvis den er dårlig, og ellers teste din printer, således at dine udskrifter bliver optimale. Såfremt der ikke er blæk tilbage vil du se striber i dine udskrifter, eller den testside, som kommer efter en rensning. Såfremt du ikke ved hvordan du renser din printer kommer her en vejledende løsning. Når du trykker print i "Mail boxen, Internet, word eller andre programmer" kommer en printermenu. Dette er Windows egen printer menu. Øverst oppe ser du din printer ved navn i en hvid kasse. Til højre for den står der "Egenskaber" eller "Properties" trykker du på denne knap kommer du til printerens egen softwaremenu. HER kan du indstille farver, kvalitet, justere patroner mm. Her er også det renseprogram du leder efter. Såfremt du ikke kan finde frem til processen, kan producenten hjælpe, ved at man ringer til deres Support.

Hvordan finder jeg det rigtige blæk til lige netop min printer ?
For at finde det rigtige blæk, papir og priser til din printer skal du gøre følgende: Under menupunktet "Produkter" vælger du printerfabrikat og derefter modelbetegnelsen for din printer. Klik på modellen, og du får et skærmbillede frem med en fuldstændig oversigt over produkter, som passer til din printer inkl. priser og eventuel information om varen. Er du i tvivl, så ring eller skriv til os og vi hjælper dig.

Transportering af tomme blækpatroner til genopfyld !
Når dine blækpatroner løber tør for farve, er det vigtigt at du får dem opfyldt hurtigst muligt – på den måde undgår du, at skrivehovedet i patronen tørrer ind. Når du skal transportere blækpatronerne til din lokale Printstation, anbefaler vi dig, at komme dem ned i en plastikpose med knude på. På den måde reducerer du yderligere risikoen for indtørring. Dette gælder særligt patroner med indbygget skrivehoved (f.eks. HP, Lexmark, Dell og Canon).

Hvornår er min blækpatron tom ?
Der er ikke nogen printere der kan måle præcist hvor meget blæk der er tilbage i blækpatronen. Blækstanden der vises på displayet, på enten printeren eller computeren, er som oftest beregnet udfra det sideantal du har printet - og ikke mængden af dem forbrugte blæk. Sørg derfor altid for først at få dine blækpatroner genopfyldt når din printer begynder at laver striber i tekst og billede. Nogle blækpatroner skal nulstilles efter genopfyldning – dette vil din lokale Printstation forklare dig.

Opbevaring af fyldte blækpatroner !
Fyldte blækpatroner skal opbevares ved stuetemperatur – og meget gerne mørkt (f.eks. i en skrivebordsskuffe). Sollys og høj varme, udtørrer let blækpatroner. Kulde kan skade skrivehovedet – opbevar derfor ikke dine blækpatroner i køleskabet!

Min blækpatron indeholder masser af blæk men laver mange striber ved udskrivning !
Alle blækprintere benytter blæk til udskrivning. Blæk har den ulempe at det tørrer, hvis det står stille i lang tid. Vi anbefaler alle vore kunder, at benytte printeren minimum hver uge. Såfremt skaden er sket, og din printer laver mange striber, skyldes det at skrivehovedet i printeren er tørret ind. Prøv evt. at udskrive nogle dokumenter med farve – gerne et par sider! Såfremt kvaliteten bliver bedre for hver udskrift, bør du fortsætte indtil perfekt kvalitet er opnået. Sker der ingen forbedring, bør skrivehovedet i printeren renses. Dette kan din lokale printstation hjælpe dig med.

Canon Pixma IP4200/IP5200 – nulstilling af patroner !
Patroner til disse modeller er udstyret med en chip. Denne chip registrerer om patronen har været benyttet tidligere. Såfremt du ønsker at få genopfyldt disse patroner, skal chippen nulstilles for at du kan printe videre. Dette gør du ved at holde ”annullér knappen” nede i ca. 10 sek.

Canon Pixma MP500/800 – nulstilling af patroner !
Patroner til disse modeller er udstyret med en chip. Denne chip registrerer om patronen har været benyttet tidligere. Såfremt du ønsker at få genopfyldt disse patroner, skal chippen nulstilles for at du kan printe videre. Dette gør du ved at acceptere de spørgsmål der dukker op, når printeren begynder at brokke sig over patronerne. Dvs. der kommer en udskiftningsmenu på din computerskærm, og du skal følge den indtil den forsvinder. Der går ikke noget galt ved, at anvisningerne.

Epson patroner med chip !
Alle Epson patroner der har indbygget chip, skal nulstilles for at kunne genanvendes. Dette sørger din lokale Printstation for at gøre når den bliver genopfyldt.

10 gode råd !

1. -
Undersøg ALTID hvad blækpatronerne koster, INDEN du køber ny printer. Stol ikke blindt på det, du hører; men fokusér primært på dit eget behov.
Det kan spare dig for mange penge.

2. - Læs altid manualen inden du tager printeren i brug. Du kan bruge meget unødig tid på at installere, fejlfinde mm., hvis du ikke kender til de grundlæggende egenskaber i din printer.

3. - Printeren kan som udgangspunkt ikke måle mængden af blæk i patronen. Du kan derfor ikke altid regne med, at dine patroner er tomme, når din printer viser det. Printeren er programmeret til at tælle det antal sider, du udskriver uafhængig af patrontypen. Dvs.,printeren ved ikke, hvor meget blæk du bruger.
Fortsæt med at printe indtil udskriften ikke er tilfredsstillende.

4. - Nogle printere "brokker sig", når de får monteret en kopi eller en genfyldt patron. Det har i 1. omgang ingen betydning for dine print. Hvis printeren afviser patronen, skal du søge hjælp hos forhandleren.

5. - Printerens mekanik eller software kan IKKE tage skade af, at du benytter kopi-patroner eller genfyldte patroner. I værste fald kan patronen stå og dryppe. Der er som regel en opsamlingsbakke umiddelbart under patronerne, når de står i standby-position. Bakken tørres ren med en opvredet klud.

6. - Patroner, der ikke sidder i printeren, opbevares sikrest i en frysepose eller lign. lufttætte poser. Sug luften ud af posen og slå en knude. Det er ikke farligt at komme i kontakt med blæk; men det kan være rigtig svært at få af tøjet. Hvis en patron lækker, hav evt. et stykke papir eller en pose parat, inden du skifter den.

7. - Udskriv en testside mindst én gang om ugen. Det forhindrer blækket i at udtørre og tilstoppe patronen unødigt.

8. - Der kan ind i mellem opstå streger på dine print, især hvis printeren ikke har været brugt i et stykke tid. Ofte er dyserne let tilstoppede, og det kan afhjælpes med 1-3 udskrivninger i bedst mulig kvalitet.

9. - Patroner kan opbevares i lang tid uden at blive brugt. Hvis patronen ikke virker, stilles den i en mild spritopløsning i 1-2 minutter. Herefter tørres den af, monteres i printeren og en testside forsøges udskrevet.

10. - Blæk er ikke bare blæk. Gem et print foretaget med original el. kopi-patroner. Når du lader din patron genfylde, kan du sammenligne og se, om blækket lever op til dine krav. Vælg altid de patroner, du har bedst erfaring med.


Vi har flere butikker over hele landet - vælg din lokale butik for yderligere information
» Frederiksberg
» Amager
» Ballerup
» Nørreport
» Vestegnen
» Se alle butikker


Vi er i dag 5 butikker i Danmark, som dagligt står til rådighed!
Printstation tilbyder en lang række ydelser så som genopfyldning og salg af blækpatroner, tonerkassetter, papir, udskrivning af plakater mm. » Læs mere


Bliv franchisepartner!
Vil du følge drømmen som selvstændig, kan vi tilbyde dig mange fordele! » Læs mere