​Tips & Tricks

​Gode råd

Der findes mange tricks til at forlænge levetiden på printerpatroner. En ting som er vigtig er, at man kan bruge fingrene og har lidt tålmodighed.

Der er tre ting som virkelig kan drille​

  1. Skriv aldrig patronen helt tom, dette betyder alle farver(Rød, Blå, Gul, Sort). Det er varme der får blækken frem, og er der ingen blæk til at køle dysserne, brænder dysserne
  2. Sæt ALDRIG tape eller andre flade/glatte genstande over dysserne på patronen. Lim fra tapen kan ødelægge/stoppe dysserne, og farve kan derved løbe sammen under tapen
  3. Patronen skal helst være så frisk som muligt, hermed menes at patronen ikke må lægge stille i længere tid, i og med at blækket inden i patronen størkner.​

Farvede patroner

Har du nogle gamle patroner som du vil genfylde, er det en god idé at starte med at rengøre elektronikken på patronen. Det gøres ofte ved at stille patronen på en underkop med lidt sprinklervæske. (Ca. 7-10 mm dybt)

Lad patronen stå i max 3 min.(Og ikke mere)

Herefter er det en god idé at bruge et kaffefilter til at suge sprinklervæske og gammel blæk ud af dyserne.

En fejl som vi ofte ser at vores kunder gør, er at man kører tom for en farve (ofte gul) i den farvede patron og bliver ved med at skrive ud, selv om udskriften ser frygtelig ud. Bliver man ved med det, brænder dyserne sammen og patronen kan ikke genbruges.

Når en blækpatron udskriver presses blækket fra patronen gennem et skrivehoved, som består af en masse små huller. Dette skrivehoved er enten en del af patronen, eller det sidder i printeren. Fælles er at skrivehovedet kan blive tilstoppet, hvis printeren ikke bruges i en periode.

Det anbefales derfor at lave en udskrift en gang om ugen.

Alternativt indeholder alle nyere printere et renseprogram, som presser en større mængde blæk igennem skrivehovedet, for derved at opløse eventuelt tilstopning.

Hvis din patron er løbet tør for blæk, er der større chance for at din patron stopper til.​

​Vi anbefaler at du får fyldt dine tomme patroner så hurtigt som muligt.

Det er bedre at de ligger i lang tid med blæk i end uden.

Hvis vi udleverer din patron med en hætte på, så lad den blive på til du skal bruge patronen, og lad patronen ligge i den lukkede plasticpose. Sæt hætten på igen når patronen er brugt og læg den i en plasticpose. Vær også opmærksom på at en patron godt kan smitte af, selvom den umiddelbart er tom. Sørg altid for at den har hætte på når den transporteres, hvis du har en. Alternativt kan den bare lægges løst i en pose. Transpoter aldrig en patron løst i tasken, og pak den ikke ind i papir da papiret kan suge blækket ud af patronen, hvis det rører ved skrivehovedet.

Tape er også en rigtig dårlig ide på skrivehovedet.​

Lasertonerkassetter

Modsat blækpatroner tørrer tonerkassetter ikke ud. Så de fungerer ofte fint, selvom de har ligget ubrugt længe.

En meget vigtig ting man dog skal være opmærksom på, er at nogle patroner har en lysfølsom tromle. Selvom denne tromle ofte er beskyttet af en hætte, kan der alligevel trænge lys ned til den.

Det betyder, at den altid skal opbevares helt mørk i en pose eller lignende, når ikke den sidder i printeren.

For de patroner der ikke har en tromle, gælder det at tromlen sidder i printeren. Tromlen får her lys når man åbner printeren, og det betyder, at printeren kun skal åbnes for at skifte patroner og derefter lukkes igen. Spørg os hvad der gør sig gældende for din toner.​

FIRMA

​Printstation ApS

CVR: 37974005

FREDERIKSBERG

Falkoner Allé 112, kld.

2000 Frederiksberg

Tlf.: 38 16 16 00

frederiksberg@printstation.dk

AMAGER

Amagerbrogade 112

2300 København S

Tlf.: 36 30 15 05

amager@printstation.dk

Vi forhandler med​